Erhvervsformidler, Butik/Kontor Knud Tommerup

Knud Tommerup

Erhvervsformidler, Butik/Kontor

kt@butikskompagniet.dk

T: 70 12 21 00

M: 26 17 53 57

Restaurant til leje - mulighed for andre brancher og opdeling af lokalerne

Med adresse på Vedbæk Stationsvej nr. 19A ligger lidt tilbagetrukket en spændende ejendom med masser af muligheder. Såvel udlejer som lokal-planen kan godkende restaurant, café med udeservering, take away, butik, showroom, klinik, lettere produktion eller andet liberalt erhverv samt kontor. De 208 m2 kan lejes eller forpagtes samlet, eller der kan fortages en opdeling i to separate enheder.  

Fra gårdspladsen kommer man ind i indgangspartiet, hvor der er to toiletter og videre adgang til bygningens to afdelinger. Hvis man går til venstre, kommer man til et møbleret serveringslokale med plads til 32 gæster samt et fuldt monteret og meget funktionelt køkken med godkendt udsugning. Denne del af de ledige lokaler er selvfølgelig velegnet til restaurant el.lign. og indbyder måske til en forpagtning. Kan man bruge lokalerne til andet formål, er det også en mulighed. 

Til højre for indgangspartiet finder man nogle lidt usædvanlige lokaler. Man går nogle trin op og kommer til et rum, som er domineret af en stor specialbygget bar, med hvad dertil hører samt nogle siddepladser ved de store vinduer. Bag baren er der et mindre anretterkøkken med bl.a. osmose anlæg, bain-marie, ismaskine og køleskabe. En god trappe fører ned til underetagen, som først og fremmest består af et udmærketlokale med godt lysindfald. I tilknytning hertil er et kontor. 

I kælderen findes et godt lagerrum og et udmærket baderum med brus og toilet. 

Alt er i fin og nymalet stand. 

På den hyggelige gårdsplads er et areal indrettet til udeservering med 36 pladser, hvor man kan nyde eftermiddagssolen. 


FØJ TIL FAVORITTER
Leje pr. mdr. 22.000 kr.
Størrelse 208 m²
Ejendomstype Leje
Mulig anvendelse Café, butik, klinik eller showroom
Depositum 6 måneders leje
Moms pålægges: Ja
Energimærke F

Beliggenhed

Midtvejs mellem København og Helsingør kommer man ad Strandvejen til dejlige Vedbæk. Her er der gode muligheder for at etablere sig, uanset om det drejer sig detailhandel eller om publikumsorienteret serviceerhverv.

Butikslivet er helt koncentreret på Vedbæk Stationsvej, som løber fra stationen og ud til Strandvejen, samt på pladsen ved siden af stationen. Foruden Netto og Aldi er der et bredt udvalg af detailbutikker, take away forretninger, frisører m.v.

Området er kendetegnet ved et publikum, som sætter pris på kvalitet og god service.