Erhvervsformidler, Restaurant Henrik Voss

Henrik Voss

Erhvervsformidler, Restaurant

voss@butikskompagniet.dk

T: 70 12 21 00

M: 25 70 35 77

Restaurant til overtagelse Nørrebro - Flot renoveret med udeservering

På en urban og stemningsfuld adresse mellem Nørrebros byliv og Københavns Søer udbyder vi nu denne flot renoverede restaurant til afståelse. Med et åbent og veludstyret køkken, samt mulighed for udeservering, danner den et ideelt udgangspunkt for ethvert etablissement. Vi starter godt ud med en pæn og synlig facade. Restauranten placerer sig nemlig i en hjørneforretning ud mod to velfrekventerede gader, hvor store vinduespartier giver fint kig ind til det hyggelige indre. I træder fra hoveddøren ind i det store og indbydende serveringslokale, der giver fin plads til siddende a la carte gæster og selskaber. Lokalet er i virkelig pæn stand, og de hyggelige rammer fortsætter udenfor, hvor I kan indrette havestole og -borde til endnu flere besøgende. Fra selve restaurantlokalet er der åbnet op til det veludstyrede køkken, hvilket giver en helt særlig stemning, og herude finder I gode faciliteter, bl.a. udsugning med godkendelse til varmt køkken. Fra det store lokale er der ydermere adgang til to pæne toiletter, og slutteligt disponerer lejemålet over et godt kælderrum med køleboks og prepkøkken.

Der er desuden også bevilling til kl. 02.00, fredag og lørdag.

FØJ TIL FAVORITTER
Afståelse 845.000 kr.
Leje pr. mdr. 18.220 kr.
Størrelse 110 m² + 25 m² kælder
Ejendomstype Leje med afståelse
Mulig anvendelse Restaurant
Depositum 6 måneders leje
Moms pålægges: Ja
Energimærke B

Beliggenhed

Lejemålet placerer sig helt perfekt mellem Nørrebro og Østerbro, hvor der er masser af byliv omkring. Men adressen ligger også roligt på hjørnet mellem to gader, hvor det mere er cyklister og fodgængere frem for biler og busser, der kommer forbi. Der er dog også nem gåafstand til større gader, både til Tagensvej og Nørrebrogade, der løber som centrale årer igennem byen med masser af offentlige transportmuligheder. Efter et godt måltid mad, kan I med fordel også foreslå, at jeres gæster tager en gåtur omkring Sortedams Sø, for den ligger lige nede ad vejen som et roligt åndehul midt i storbyen. Med andre ord får I altså en helt indretningsklar og velfungerende restaurant med udeservering på en af Nørrebros allerbedste beliggenheder.

TILSVARENDE EMNER

Nørregade 15 / Skt. Peders stræde 1
Størrelse (m2) 110
Leje pr. mdr. (kr.) 39.750
Holbergsgade 17, st. th.
Størrelse (m2) 165
Leje pr. mdr. (kr.) 26.150