Skal du arbejde midt i summende købstadsatmosfære? Så skal du uden tvivl se nærmere på dette erhvervslejemål, som titusindvis af potentielle kunder hver evig eneste dag kommer til at passere – med adskillige stop på vejen ind hos dig. Udlejer vil gerne imødekomme lejer med en trappelejeordning!
Dine nye arbejdsrammer kan således udfolde sig i en flot ældre københavnerbygning midt på Strøget. Med leje til afståelse er det hele klart til at blive overtaget, så kunderne kan komme i biksen inden længe. Det hele er nemlig nyrenoveret og absolut gennemført indrettet. Det begynder med en facade, hvor et stort vinduesparti giver forbipasserende og nysgerrige blikke frit udsyn til din butik eller dit takeawaykoncept. Foruden det indbydende modtagende lokale byder arealerne på et koldt køkken med tilhørende baglokale, et toilet og et godt lager nedenunder. Sandfarvede fliser på væggene og terrazzogulve danner et varmt, charmerende og ikke mindst moderne look, som du sagtens kan overtage og sætte i spil med det samme.
Huslejen er omsætningsbestemt, svarende til 10%, med en minimumsleje pr. år.
Glæd dig kun til at møde ind midt på Strøget. Din virksomhed kommer til at placere sig på én af de travleste og mest befærdede gågader i hele kongeriget, hvilket helt naturligt giver jer en bred vifte af potentielle kunder, der passerer i en lind strøm lige udenfor – perfekte strøgkunder at byde på noget til ganen eller spændende varer til shoppende mennesker. Beliggenheden er altså en klar 5’er lige i smørhullet mellem Gammeltorv og Rådhuspladsen. Sådan er der ikke 200 meter til metroen, hvor H. C. Andersens Boulevard i forlængelse også er med til at forbinde jer med resten af København foruden resten af Danmark med gåafstand til Hovedbanegården. Du kender nok allerede beliggenheden, men skal du også ind og se erhvervslejemålet med egne øjne, så giv os et kald i dag.