Erhvervsformidler, Restaurant Simon Ravnløkke

Simon Ravnløkke

Erhvervsformidler, Restaurant

sr@butikskompagniet.dk

T: 70 12 21 00

M: 40 60 25 39

Lokale til salg på Østerbrogade 132, st. tv.

Her på Østerbrogade 132 venter der et spændende restaurant-eventyr med rig mulighed for, at delikatesserne kan tages med hjem i det private, da gæsterne ubesværet kan lægge vejen forbi, når de alligevel går på opdagelse langs den pulserende gade. Erhvervslejemålet er beliggende i en betagende, nyrenoveret ejendom, der prydes af en stor detaljerigdom, så her er man ikke i tvivl om, at man befinder sig i København. Den store glasfacade vækker nysgerrigheden yderligere, da man helt naturligt suges ind i restaurantens univers - helt ude fra gadeplan - og på de varme sommerdage kan duften af udsøgte anretninger sprede sig via det fornemme indgangsparti. Kort sagt bliver alle sanser tilfredsstillet fra første færd. Det stemningsfulde indtryk fortsætter indendøre, hvor erhvervslejemålet fremtræder helt nyindrettet med stilfuldt og kvalitetsbevidst interiør samt et enormt lysindfald, så her får gæsterne eksklusive rammer med fokus på den komplette madoplevelse. Den travle hverdag er endda tilgodeset med tre store lagerrum i kælderplan, yderligere to lagerrum i restaurantens nordvendte del, en bar, et opvaskerum samt et flot køkken med alt i hårde hvidevarer, foruden en stor udsugning. Forholdene til både restaurant og take-away er dermed helt ideelle.

FØJ TIL FAVORITTER
Afståelse 2.595.000 kr.
Leje pr. mdr. 46.350 kr.
Størrelse 193 m² + 65 m² kælder
Ejendomstype Leje med afståelse
Mulig anvendelse Restauration
Depositum 6 måneders leje
Moms pålægges: Ja
Energimærke Der foreligger ikke energimærke

Beliggenhed

Ja, beliggenheden i hjertet af Østerbro er ikke til at rafle om, da Østerbrogade vrimler med masser af trafik, hvor en bred skare af mennesker dagligt passerer eller slår sig ned på ét af de appetitlige spisesteder. Den centrale beliggenhed betyder også, at transport hurtigt klares til og fra restauranten med bus lige udenfor døren samt metro fra Østerbro og Trianglen Station. Ydermere skal man heller ikke gå særligt langt, før åndehuller såsom Fælledparken, Søerne og Nordhavn Bassinet toner frem i det farverige bybillede. Skal din restaurant/take-away-rejse begynde i dag? Så kontakt Butikskompagniet for en fremvisning.