Vi udbyder her en meget pæn og velholdt erhvervslejlighed til salg, som egner sig perfekt til både butik såvel som til forskellige typer af liberalt erhverv, og som ovenikøbet placerer sig midt på populære og eftertragtede Frederiksberg Allé. EJENDOM: Lejligheden, der ligger i en høj kælder, kan tilgås direkte fra gaden såvel som fra hovedindgangen på hjørnet, hvor Frederiksberg Allé møder Henrik Ibsens Vej, og ligegyldigt hvilken indgang, I vælger, vil I blive nærmest lokket indenfor af de store vinduespartier. Et cirkulært lokale åbner sig op i åben forbindelse med yderligere to store, lyse rum, og som I bevæger jer længere ind, vil der ikke være tvivl om, at der er rigeligt med plads her. I alt rummer erhvervslejligheden seks rummelige og indretningsvenlige lokaler, der kan bruges til salgsarealer, kontorer, behandlerrum, lager osv. - her er mulighederne altså mange. Derudover finder I et veludstyret tekøkken med spiseplads samt tre pæne toiletter indenfor. Lejligheden er gennemgående yderst præsentabel med et godt lysindfald samt hvidmalede vægge og flotte gulve, og så er der både mulighed for at investere og udleje eller benytte lokalerne selv.
I bliver her en del af et sofistikeret kvarter, hvor både lokale og besøgene ofte gør brug af de mange eksklusive restauranter, caféer og butikker, som området byder på. Under en kilometer nede af gaden finder I bl.a. den hyggelige Værnedamsvej, der ligger i smørhullet mellem Frederiksberg og Vesterbro og er vidt kendt i hovedstaden for sin parisiske stemning og sine mange gode tilbud. Går I derimod 500 meter i den modsatte retning, bliver I mødt af fantastiske Frederiksberg Have, som med snoede stier og store træer er et af Københavns mest indbydende tilflugtssteder. Her ligger I altså i midten af det hele, og med både metro og bus nærmest lige uden for døren, kunne eksponeringen eller tilgængeligheden næppe være bedre.