x

Hos ButiksKompagniet følger vi naturligvis anvisningerne fra Regeringen og Sundhedsstyrelsen. Det betyder at vi alle arbejder hjemme i disse dage, for at begrænse coronasmitten.
MEN vi er her stadig ! Vi er på telefon og mail, og skulle du have interesse i et af vores emner skal du endelig tage fat i os på telefon 70 12 21 00 eller sende en mail på info@butikskompagniet.dk

Vi vil gøre vores aller bedste for at få tingene til at fungere og vi sidder klar til at hjælpe dig.

 

Mange taler om at det er hårdt for restauranter, caféer, barer og lign. i disse tider hvor folk holder sig langt væk fra hinanden.

Men det er også hårdt for den lille erhvervsdrivende der har en frisør, en klinik eller måske en lille fin tøjforretning. Sikker på, at de også kan mærke at folk i disse dage holder sig væk eller aflyser deres tider.

Men du kan stadig støtte din lokale frisør, klinik, tøjforretning eller lign.  Her får du 5 eksempler på hvordan du stadig kan støtte din/dine yndlings forretninger uden af forlade hjemmets 4 vægge.

  1. Læg billeder op på de sociale medier.

Har du for nyligt købt en lækker bluse ? Eller har du et billede liggende af sidste gang du fik klippet? Læg det op på forretningens Facebook, Instagram eller lign. Og fortæl alle os andre hvor fantastiske de er.

 

  1. Giv en anbefaling.

Skriv en anbefaling til dit/dine yndlingssteder, og del med verden hvorfor de skal besøge lige netop dem. Oftest kan der skrives en anbefaling på div. hjemmesider, men også på deres sociale medier eller trust pilot. Ikke nok med at du er med til at skabe noget positivt omtale – du er også med til at give ejer og medarbejdere et moralsk boost i en svær tid.

 

  1. Har de et nyhedsbrev ? Tilmeld dig.

Hvis et af dine yndlingssteder har et nyhedsbrev – så tilmeld dig. Så får du ihvert fald besked om nyheder og tilbud når hverdagen vender tilbage.  

 

  1. Kan man købe online?

De fleste steder kan man i dag købe deres produkter online. Måske du skulle købe dig en ting eller to for at være med til at holde hjulene igang !
 

  1. Del denne artikel

Ved at dele denne artikel hjælper du os med at sprede ordet og vise din støtte til dit yndlings sted. Uanset om du arbejder i branchen eller bare ønsker at hjælpe, ville vi være så taknemmelige for din hjælp til at sprede denne meddelelse.