Sagsbehandler til erhvervsejendomme - ButiksKompagniet Aarhus

  • Har du erfaring med sagsbehandling af erhvervsejendomme?
  • Trives du i et livligt miljø med masser af kundekontakt?
  • Ønsker du dygtige og yderst professionelle kollegaer, der sætter pris på at være et team med en familiær omgangstone?

Så er det måske dig, der er vores nye kollega……………?

Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde:
ButiksKompagniet er en erhvervsmæglerforretning med speciale inden for butik, restaurant, erhverv og investering samlet i et selskab.

Vores forretning er beliggende M.P. Bruuns Gade 58, 8000 Aarhus C, hvor vi er 3 kollegaer og dertil kommer vores kollegaer i vores afdeling i København.

Vi tilbyder nogle yderst kompetente kollegaer som sparringspartnere og et åbent, afslappet og venskabeligt arbejdsmiljø med en høj medarbejder anciennitet og en høj grad af godt humør og god stemning.

Vi sætter pris på godt humør, god energi, viljen til at lykkes - og at vi sammen skaber en spændende og glad hverdag på en arbejdsplads, hvor der er plads til videreuddannelse, humor og et godt grin!... Og så får du en attraktiv fast løn.

Vores åbningstider er: Mandag til torsdag 9.00-16.30. Fredag 9-15 med frihed under ansvar.

Stillingen:
Som sagsbehandler har du en central rolle i virksomheden og jobbet er alsidigt med en stor medindflydelse på din egen og forretningens hverdag.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Klargøring af nye sager, indhentning af dokumenter og løbende opdateringer af sager.
  • Korrespondance med købere, sælgere, lejere og udlejere samt banker, advokater m.m.
  • Udarbejdelse af lejekontrakter.
  • Udarbejdelse af købsaftaler.
  • Telefonisk og personlig betjening af forretningens kunder.
  • Udarbejdelse af prospekter, fakturering og markedsføring (i mindre omfang).

 

Hvem er du:
Det er et krav, at du har erfaring fra branchen og har arbejdet med erhvervsejendomme. Du er f.eks. uddannet ejendomsmægler, ejendomsadministrator, advokatsekretær eller lignende.

Endvidere sætter vi pris på, at du:

  • Er positiv og imødekommende.
  • Er struktureret, kvalitetsbevidst og detalje orienteret.
  • Er selvstændig og proaktiv.
  • Har gode it-kompetencer og behersker Office Pakken.
  • Har stærke kommunikative evner i både skrift og tale.

………..Kunne det være dig?

Vi glæder os meget til at høre fra dig og behandler selvfølgelig din henvendelse i fortrolighed.

Ansøgning og CV sendes via nedenstående link. Ansøgningsfristen er 15. juni 2019 og samtaler finder sted i løbet af juni. Vi afholder samtaler løbende frem til den rette kandidat er fundet.

Har du spørgsmål vedr. stillingen, kan du kontakte;

Louise Busk på mail lb@butikskompagniet.dk eller på tlf. 30 26 68 59

Eller Torben Steen Hansen på mail th@butikskompagniet.dk eller på tlf. 40 60 95 45