Erhvervsformidler, Investering, Butik, Kontor Ludvig Abildtrup

Ludvig Abildtrup

Erhvervsformidler, Investering, Butik, Kontor

la@butikskompagniet.dk

T: 70 12 21 00

M: 40 60 25 36

Erhvervslejlighed til salg - overtages fri for lejer

Historiens vingesus omfavner Strandgade. Ejendomme, som kan dateres helt tilbage til 1600-tallet, pynter den smalle gade, og netop her byder vi velkommen til et butikslokale, som ikke kunne ligge meget bedre. Med kanalerne, butikkerne og naturen lige om hjørnet udbyder vi nu denne flotte erhvervslejlighed. Erhvervslejligheden overtages fri for lejer.

Lejemålet i kælderen er ét af de større og har tidligere huset en cykelhandler. To meter strækker sig fra terrazzogulvene til de hvide lofter, mens mange vinduespartier mod gaden lader brede striber af dagslys strømme ind i butikslokalet. Her er virkelig god plads til udstilling af diverse former for detail, og det er værd at bemærke, at standen er god, hvor der er taget højde for ejendommens historik. Udover butikslokalet findes en lang række disponible rum til f.eks. prøverum, lagerlokaler eller til personalet, som også har køkken og bad til rådighed.

FØJ TIL FAVORITTER
Kontantpris 3.200.000 kr.
Størrelse 161 m² kælder
Ejendomstype Ejer
Mulig anvendelse Detailhandel
Moms pålægges: Nej
Energimærke Bevaringsværdig

Beliggenhed

Beliggenheden må siges at være noget udover det sædvanlige. Strandgade er kendt for at huse nogle af Christianshavns helt gamle institutioner såsom færgecaféen, Grønlandske Handels Pakhus og Irgens Gård, mens der er kommet nye omdrejningspunkter såsom Nomas burgerbar, POPL nede ved Broens Gadekøkken. Det er altså en gade, som den dag i dag er velbesøgt af både lokale og turister, og den ligger som den naturlige vej at gå, efter man har krydset Inderhavnsbroen fra Nyhavn. Der er ydermere et par minutters gang til Vor Frelser Kirke, Christiania, Slotsholmen og Christianshavn Station – der er faktisk ikke noget, der mangler, når Strandgade for alvor slår sig løs. Kontakt os for nærmere info.