Erhvervsformidler, Restaurant Simon Ravnløkke

Simon Ravnløkke

Erhvervsformidler, Restaurant

sr@butikskompagniet.dk

T: 70 12 21 00

M: 40 60 25 39

Investeringsejendom til salg på Hovedvejen 182A

Velkommen! Et bord til to? Denne autentiske kinesiske restaurant fører jer direkte fra Osted til Kina! Her er en spændende ejendom til investering eller de nye ejere, der enten drømmer om at videreføre serveringen af dim sum og gong bao chicken eller starte fra bunden og bygge nyt - og så er alle muligheder jo åbne!

Med traditionelle stenløver som velkomst åbner paladset sig op på den store grund, der virkelig har potentiale. Her er plads til parkering for både gæster og personale, og vælger man at starte forfra, er det kun fantasien der sætter grænser for anvendelsen. Selve restauranten åbner sig op med to afdelinger af lokalet mod højre og venstre og selve restauranten som hjertet. Selvom man let kan blive overvældet af de kinesiske features med masser af guld og spændende udskæringer i træet, skal det ikke være en hemmelighed, at lokalet trænger til en opdatering, men potentialet er enormt for mange spisende gæster. Med bar og et velekviperet køkken, hvor der koges ris i døgndrift, er faciliteterne i orden, og derudover byder ejendommen på lagerlokaler, kølerum, toiletter og kontor.

FØJ TIL FAVORITTER
Kontantpris 1.788.000 kr.
Størrelse 229 m²
Ejendomstype Ejer
Mulig anvendelse Restaurant, café og konferencecenter uden overnatning
Moms pålægges: Nej
Energimærke Energimærke under udarbejdelse

Beliggenhed

Vi befinder os på Hovedvejen 182A i Osted, og som vejnavnet antyder, er der tale om en vaskeægte hovedfærdselsåre. Den fører direkte fra Roskilde til Ringsted, hvor pendlere dagligt får lov til at kaste nysgerrige blikke mod facaden, og som hurtigt bliver en del af fortællingen om “den restaurant, jeg kører forbi dagligt, har jeg altid drømt om at besøge”. Osted er en by for familien, hvor der både er gode handlemuligheder, skole, småbutikker og masser af natur, der særligt tiltrækker børnefamiliens drøm om en kombination af idyl og byliv.