Ejendomsmægler MDE,  Indehaver Torben Steen Hansen

Torben Steen Hansen

Ejendomsmægler MDE, Indehaver

th@butikskompagniet.dk

T: 70 12 21 00

M: 40 60 95 45

Butikslokale til leje på Vedbæk Stationsvej 14 st. lejemål 3

En på alle måder fantastisk forretning i helt formidabel stand er, hvad vi har fornøjelsen af at kunne løfte sløret for her på den centrale og hyggelige strækning Vedbæk Stationsvej.

Her slår vi nu døren op til en virkelig, virkelig fin forretning med stort potentiale - både som klassisk butik til alle former for detail og lignende, men også som café til " det kolde køkken ", såfremt man foretager lidt ændringer hist og her i indretningen.

Glaspartiet ved indgangen skaber straks blikfang, så her kan man virkelig indrette sig et gennemført udstillingsvindue med wauw - faktor. Markise, god mulighed for skiltning og sågar en lille siddeplads er alt sammen med til at skabe stemning udenfor, så kunder og godtfolk allerede har mulighed for at føle sig velkommen ude fra gadeplan.

Dernæst går turen ind i butikkens primære lokale, som åbner sig i rigtig flot stand med klassiske gulve og stilfuldt interiør. Rummet har - som billederne også viser  - mange anvendelses muligheder.

Ude bagved er der indrettet et lille lager / depot med mulighed for køkkenfaciliteter samt et personaletoilet. Dertil medfølger et praktisk kælderniveau af beskeden, men passende og god størrelse, hvor opmagasinering og lagerplads er oplagt.

FØJ TIL FAVORITTER 1
Leje pr. mdr. 8.508 kr.
Størrelse 43 m² + 10 m² kælder
Ejendomstype Leje
Mulig anvendelse Detail
Depositum 3 måneders leje
Moms pålægges: Ja
Energimærke G

Beliggenhed

Med kun 100 meter til Vedbæk Station må denne strækning siges at være et knudepunkt i den charmerende havneby. Her går mange,mange folk forbi hver eneste dag, når de skal med kystbanen og på vejen hjem er det oplagt at lægge vejen forbi denne rute, som står klar med flere prominente forretninger og gode indkøbsmuligheder. Stationsvejen har også flere spise - og take away steder hvilket gør det oplagt at føje en ny favorit til samlingen. Uanset hvad kommer du i godt selskab.

Udbudsform: leje uden afståelse - slip fantasien løs.