Butikslokale til leje på Nørrebrogade 9 st.

SJÆLDENT UDBUDT BUTIK MED SUBLIM PLACERING EJENDOM

Dig og din virksomhed kan nu rykke ind i Nørrebrogades bedst beliggende butikslokaler – adressen er helt nøjagtigt Nørrebrogade 9, der nu udbydes til leje uden at der skal betales afståelse. Her befinder du dig blot 100 meter fra Dronning Louises Bro, ligesom Ravnsborggade og Elmegade, to af områdets absolutte hotspots, ligger i samme radius. Butikken råder over intet mindre end 373 kvadratmeter. Lokalerne egner sig perfekt til detailhandel; f.eks. som tøj- eller skobutik såvel som boghandel, supermarked eller noget helt femte; mulighederne er mange, og du kan få det lige præcis, som du ønsker. Ejendommen står med en stor og flot facade, som byder både personale og kunder velkommen, og indgangspartiet tager dig ind i et imponerende salgslokale. Loftshøjden på intet mindre end 3,77 meter skaber en let og luftig atmosfære, ligesom de synlige granit-bjælker medvirker til en elegant stil. Herinde er indretnings- og anvendelsesmulighederne i top, og butikken råder ligeledes over to toiletter, et baglokale med tekøkken og spiseplads og kælder. Derudover venter en stor og fin gård, hvor personalet har mulighed for at parkere sin cykel, og hvor frokostpausen kan nydes i solen.

Rigtige gode muligheder for den dygtige og kreative detailist.

FØJ TIL FAVORITTER 1
Leje pr. mdr. 53.958 kr.
Størrelse 220 m² + 153 m² kælder
Ejendomstype Leje
Mulig anvendelse Detail
Depositum 6 måneders leje
Moms pålægges: Ja
Energimærke C

Beliggenhed

En beliggenhed som denne hænger bestemt ikke på træerne – det her er uden tvivl en af detailhandlens bedste og mest synlige placeringer lige op ad Dronning Louises Bro. Nørrebrogade huser et levende udvalg af forretninger, barer, cafeer og spisesteder, og som tidligere nævnt ligger butikken lige overfor Ravnsborggade og Nørrebros Teater og med Elmegade 250 meter væk. Lige ude på gaden kører diverse buslinjer, og som prikken over i’et er der bare 1 kilometer til Nørreport St., der fungerer som et af Københavns knudepunkter, når det kommer til offentlig transport.

TILSVARENDE EMNER

Nørrebrogade 10, st. samt 1.
Størrelse (m2) 603
Leje pr. mdr. (kr.) 97.976