Lej et stort butikslokale på Nørrebrogade i hjertet af Nørrebro og skab den bedste oplevelse for dig og dine kunder. Lokalet har gode muligheder for at tilpasse det til ethvert butikskoncept, og ligger på en levende gade med andre butikker, caféer, barer og restauranter. Det er nemt at komme til lejemålet med offentlig transport, da der kører en bus lige til døren og metrostationerne Nørrebros Rundel og Nørreport er i nærheden. Lejemålet består af 303 m2 i stueplan og 112 m2 i kælder, med et stort, lyst lokale med et stort vinduesparti fra gulv til loft, samt tre baglokaler med mulighed for eksempelvis prøverum og lageropbevaring.Lejemålet bliver istandsat inden overtagelse med undtagelse af gulvene, som lægges i samråd med den nye lejer.
Dette erhvervslejemål ligger i det eftertragtede område Nørrebro, kun få minutter fra centrum af København og placeret på den anden side af Dronning Louises Bro. Nørrebro er kendt for sin mangfoldighed og multikulturelle atmosfære, og har gennemgået en transformation fra et bybillede præget af arbejderklassen og slidte områder til et livligt og moderne område, som stadig bevarer sin hyggelige og afslappede karakter.