LEJEKONTRAKT UDSENDT

Centralt erhvervslokale til leje på Nørrebro

Velkommen til dette summende område, hvor et rummeligt butikslokale på 90 m2 + 60 m2 kælder og uden afståelse, nu udbydes skråt overfor Den Røde Plads. Her får I chancen for at udøve detail med råderum over en stor hjørnefacade med ideelle udstillingsfaciliteter, der tilmed giver jer smukke detaljer indvendigt. Kom indenfor!
Erhvervslejemålet fordeler sig over to plan og præsenterer sig med skønne lokaler, hvor dagslyset strømmer ind gennem fire store facadevinduer og kun fantasien sætter grænser for, hvad I kan sælge (obs. café eller restauration, herunder salg af mad og drikkevarer accepteres ikke).

Butikken er præget af fine granitstolper samt en god loftshøjde, så her er I altså garanteret indretningsvenlige rum. I får ligeledes en god kælder til brug for opbevaring og fungerende rullegitter er en del af lejemålet.

 

Udlejer er en stabil andelsforening med 16 lejligheder. Lokalet er i dag en del af et sammenlagt større erhvervslokale, hvor der siden andelsforeningens etablering i 1987 har ligget en tøjbutik, og de seneste år en cykelbutik. Andelsforeningen gennemfører fra februar 2024 en opdeling af det eksisterende, nyrenoverede lokale i mindre enheder i ønsket om at bidrage til en større variation af butikker i området omkring den Røde Plads. Udlejer etablerer i den forbindelse et tekøkken og et personale toilet ligesom al el og VVS er gennemgået ifm. renoveringen.

Indflytning efter aftale - i renoveringsperioden gives afslag på huslejen. Det forventes at opdelingen er gennemført 1.april 2024.

 

FØJ TIL FAVORITTER 1
Leje pr. mdr. 18.250 kr.
Størrelse 90 m² + 1. sal 0 m²
+ 60 m² kælder
Ejendomstype Leje
Mulig anvendelse Detail
Depositum 6 måneders leje
Moms pålægges: Nej
Energimærke C

Beliggenhed

Da I er beliggende lige overfor Den Røde Plads, er I sikret kunder hele dagen lang. Dette er ikke bare grundet de omkringliggende restauranter og butikkers veletablerede statusser, men også grundet mulighederne for offentlig transport, som byder sig her. I befinder jer kun 200 meter fra Nørrebro St., hvor både S-tog, metro og bus afgår. Butikken ligger da også ud til cykelstien, mens Nørrebroparken ligeledes lokker mennesker til på de solrige dage. I får muligheder for at parkere cyklerne i gården, mens bilerne kan holdes på Esromgade. Udover forsikringen af jeres disponering for nye kunder, kan I nyde godt af parkerne og det summende bymiljø i jeres egne pauser.

TILSVARENDE EMNER

Paradisæblevej 18, st.
Størrelse (m2) 92
Leje pr. mdr. (kr.) 13.033
Nørrebrogade 42, st.

Butik

Nørrebrogade 42, st.

Størrelse (m2) 90
Boligafgift pr. mdr. 10.026
Nørrebrogade 213, st. tv. (enhed 3)
Størrelse (m2) 80
Leje pr. mdr. (kr.) 14.000