Ei blot til lyst! I det gamle, kulturelle København lige om hjørnet fra Det Kgl. Teater, kunsthaller og små gallerier løber Holbergsgade som bindeled mellem Holmens Kanal og Nyhavn, hvor man må siges at have byen i sin hule hånd. Her venter en dejligt lys butik med mange muligheder for showroom og udstilling, hvor store facadevinduer inviterer forbipasserende indenfor. Tre store vinduespartier og en trappe op mod hoveddøren flankerer butikken, der befinder sig i den klassiske ejendoms hævede terrænplan. Bag ruderne foldet et stort, sammenhængende salgsareal sig ud med hvide overflader på både vægge, gulve og lofter, som er med til at reflektere lysindfaldet. Dermed er det også nemt at indrette sig i forskellige zoner, uanset om man vil have tøj, sko eller brugskunst på display, og da rummet forlænges af endnu et lokale bagtil, er der også plads til lager eller prøverum. Også et lille personalerum med mulighed for at etablere tekøkken kan findes i butikslejemålet, mens der også er både mellemgang og toiletfaciliteter. En ekstra bonus er, at man selv har mulighed for at bestemme, hvor stort lokalet skal være: Enten kan det være som beskrevet på 109 lyse kvm, eller man kan kombinere det med nabolejemålet og få hele 218 kvm til rådighed. Udover butik kan lejemålet også benyttes til liberalt erhverv.
Holbergsgade har fået sit navn efter forfatter Ludvig Holberg, som stadig er en del af kvarteret med sin statue foran Det Kgl. Teater. Området bærer i den grad præg af at være i Københavns mest kreative hjørne, men også lækre restauranter, hyggelige caféer og masser af flagship stores pynter gaderne. Alt imens er man få skridt fra både Magasin, Kgs. Nytorv og Nyhavn, og man når hurtigt alle metrolinjer, busser, havn og resten af København. Kontakt os i dag og hør nærmere!