Erhvervsmægler, Butik, Restaurant Kim Bach

Kim Bach

Erhvervsmægler, Butik, Restaurant

kb@butikskompagniet.dk

T: 70 12 21 00

M: 40 60 25 35

Butikslokale til salg på Solrød Center 19

Centralt i Solrød ligger der et lejemål med afståelse, hvor du får en god løsning med to fine rum. De to lokaler har egen indgang og egner sig godt til butik og kold mad, så du her kan etablere to forretninger med en placering i Solrøds åbne center, der har masser af lokale besøgende. Begge butikker præsenterer sig flot fra gaden, hvor glasfacaderne giver et kig ind til aktiviterne i lokalerne, mens der ligeledes kan indrettes spændende udstillingsvinduer med god synlighed. De to forretninger er i pæn stand og deler et fælles baglokale med adgang til toiletfaciliteter - ellers består det ene erhvervslejemål af et stort lokale med disk og håndvask, mens det andet er indrettet med opbevaringsrum, disponibelt rum og et butikslokale. Bygningen er fra 1976; den er holdt i røde mursten og ligger ud til en gågade, hvor der er anlagt et behageligt bymiljø med træer og bænke, der indbyder til et lille hvil.

FØJ TIL FAVORITTER
Afståelse 995.000 kr.
Leje pr. mdr. 10.200 kr.
Størrelse 111 m²
Ejendomstype Leje med afståelse
Mulig anvendelse Detailbutik/delikatessebutik, hvorfra der må sælges kager, kold mad og kolde drikke og is
Depositum 3 måneders leje
Moms pålægges: Nej
Energimærke C

Beliggenhed

Solrød Center er et spændende forretningsområde, der tiltrækker mange lokale kunder, og beliggenheden kunne ikke være mere ideel i forhold til den offentlige transport med S-togstation og busterminal lige i nærheden. Dertil finder du mange parkeringspladser i området, så det er nemt at komme ind fra oplandet og besøge de forretninger og kulturelle tilbud, som her er samlet - inklusiv Solrød Bibliotek og Kulturhus. Kvarteret er på alle måder et hotspot med mange forbipasserende, der kommer til byen med forskellige ærinder, og du vil her bidrage til et rigt forretningsliv og et levende lokalsamfund.