Meget centralt i Charlottenlund ligger et spændende erhvervslejemål, der kan anvendes til flere formål – men det er oplagt at overtage det nuværende koncept og fører det videre. Desuden er det værd at tage med, at lejeniveauet er fornuftigt på trods af denne eftertragtede placering. Ejendommen er til leje med afståelse, og foruden stueplan med salgsareal er der tilmed en brugbar kælder, som byder på god opbevaringsplads. Når du første gang stifter bekendtskab med ejendommen, vil du straks få øje på det gode udstillingsvindue, som gør dit erhverv meget synligt fra gadeplan. Lokalerne er meget pæne og velholdte med pæne glaslofter, som giver et luksuriøst og lækkert udtryk. Kunderne træder indenfor til charmerende trægulve og et intimt salgsareal med disk til medarbejderen. Desuden er der højt til loftet, hvilket sørger for en god rumfornemmelse. Bagved salgsarealet er der et lille lager, så de populære varer kan opbevares inden for kort rækkevidde. På bagtrappen er der et pænt renoveret toilet, og derudover er der fra bagtrappen nedgang til en stor og brugbar kælder i pæn stand, hvori der tilmed er tekøkken og toilet.
Det er muligt at overtage Boutique M konceptet. Boutique M er en specialforretning hvor der sælges gode tidløse basic styles og skønne trends, som er musthaves i sæsonen. Her bliver der lagt vægt på bæredygtighed, kvalitet og pris, samt den inspirerende og personlige betjening af forretningens mange kunder.
Erhvervslejemålet ligger som sagt meget centralt i Charlottenlund på en attraktiv hovedgade, hvor der vrimler med øvrige butikker og spisesteder. På Jægersborg Alle er du sikret en høj kundeaktivitet, og frokosten er sikret med et bredt udvalg af alt fra bagerier til sandwich og sushi. Offentlig transport er tilmed sikret med gode busforbindelser, og Charlottenlund Station ligger 550 meter fra adressen, som hurtigt tager jer mod København.