Ejendomsmægler MDE, Investering/Kontor Jesper Erichsen

Jesper Erichsen

Ejendomsmægler MDE, Investering/Kontor

je@butikskompagniet.dk

T: 70122100

M: 40177341

Butikslokale til salg på Gl. Kongevej 100, kld. + st.

Gammel Kongevej er Frederiksberg, når det er bedst. Den 1,8 km lange strækning er på mange måder kendt som "Frederiksbergs uofficielle hovedgade", og man finder stort set ikke en mere attraktiv og eksklusiv placering til sit erhverv end her; hverken på Frederiksberg eller i København generelt.

I nr. 100 kan du nu blive en del af gadens spændende udvalg og åbne din helt egen butik med plads til store armbevægelser. Her udbydes stueetagen nu til salg sammen med en rummelig kælderetage, der indeholder flere store lokaler, som fx kan bruges som lager eller værksted, ligesom man kan vælge at inddrage dem som en del af butikken.

I gadeplan er der en fantastisk synlighed ud mod Gammel Kongevejs købelystne publikum via de store vinduespartier, som strækker sig fra gulv til loft. At butikken tilmed er beliggende på hjørnet mellem Gammel Kongevej og H.C. Ørsteds Vej – to særdeles velbesøgte og livlige gader – skaber blot ekstra synlighed og opmærksomhed fra flere vinkler!

Butikken indeholder et dejligt stort butikslokale i to sammenhængende afdelinger med masser af lys og plads til at udfolde sine evt. varer. Ved siden af butikslokalerne kan man tilgå en baggang med adgang til et pænt og rummeligt kontorlokale, to toiletter samt et mindre disponibelt rum til kontorartikler m.m. I underetagen fortsætter pladsen med at brede sig over hele fire gode, åbne lokaler med potentiale til reel inddragelse. Dertil finder man tre mindre rum til opbevaring. I alt får man 330 gode kvm.

Butikslokalet ligger lige i cafédistriktet med bl.a. Sticks'n'Sushi, MASH, Meyers Deli og Vinstue 90, ligesom gaden bugner af unikke specialforretninger, som tiltrækker et bredt klientel. Det siger næsten sig selv, når adressen hedder Gl. Kongevej:

Her får man de bedste betingelser for at åbne sit erhverv!

FØJ TIL FAVORITTER 2
Afståelse 1.500.000 kr.
Leje pr. mdr. 47.043 kr.
Størrelse 330 m²
Ejendomstype Leje med afståelse
Mulig anvendelse Detailforretning
Depositum 6 måneders leje
Moms pålægges: Nej
Energimærke D

Tilknyttet faciliteter

  • STOR BUTIK MED LAGERLOKALER OG KONTOR MIDT PÅ GL. KONGEVEJ
  • STORE VINDUER TIL GADEN

Beliggenhed