Erhvervsandel på Roarsvej – Start din egen virksomhed i dag!

Nogle gange må man gerne være heldig. Går du rundt med et koncept klar til at blive søsat, vil du nok sætte pris på, at erhvervsandelen på Roarsvej er lige til at gå i krig med, så du kan indrette med netop dine visioner – både til kontor, butik, lager eller lignende. Rummene kalder på istandsættelse, bevares, men af kældelokaler at være må de siges at være ekstremt lyse, og volumenen fejler bestemt heller ikke noget i både højde og bredde – der er nemlig 2,42 meter til loftet. Der er naturlig indgang på hver side af andelsboligforeningens opgang, og ad begge døre træder du et par trin ned til lejemålets indre. Mens dobbeltdørene åbner direkte op til et stort lokale, giver enkeltdøren adgang til et mindre indgangsparti mod endnu et lyst og mulighedsrigt rum. Endnu tre lokaler byder sig til i erhvervsandelslejligheden, og dertil kommer bade- og toiletfaciliteter, et grovkøkken, vaskerum og et par mindre disponible rum uden vinduer, der er gode til opbevaring. Mulighederne, ja, de er virkelig mange, og hvis du allerede nu kan se det enorme potentiale, så skal du bare fortsætte med at læse.

FØJ TIL FAVORITTER 1
Kontantpris 900.000 kr.
Boligafgift pr. mdr. 6.621 kr.
Størrelse 154 m² kælder
Ejendomstype Andel
Mulig anvendelse Detail
Moms pålægges: Nej
Energimærke C

Beliggenhed

For området er det, der sætter den virkelige prik over i’et. Ikke nok med, at erhvervsandelslejligheden ligger i en flot og velholdt andelsboligforening,  så er du havnet i et af Frederiksbergs mest populære kvarterer. Navngivet efter den ikoniske Frederiksberg Svømmehal ligger Svømmehalskvarteret som en rolig plet i den hektiske kommune, hvor man faktisk bare skal ned for enden af vejen for at nå Falkoner Allés stemningsfulde gadebillede. Caféer, butikker, metro og busser er alt sammen inden for rækkevidde, ligesom du på ingen tid når Frederiksberg Centret, biograf og rådhus med denne adresse. En virkelig spændende mulighed for at gøre drøm til virkelighed!