Lejemålet er beliggende i det eftertragtede Latinerkvarter i en særdeles præsentabel ejendom på hjørnet af Vestergade og Larsbjørnsstræde. Der er kun få trin ned til lejemålet, som har adgang fra både Vestergade og nævnte hjørne.
17 rigtig gode vinduer giver fint lysindfald i lokalerne mod gaden. Centralt midt i lejemålet ligger et ca. 300 m2 stort spændende lokale med klinkegulv, støbejernssøjler og traditionelt københavnerloft. I øvrigt et antal disponible rum til f.eks. lager samt flere toiletter. Der kan etableres udsugning over tag.